Indledning2
Med denne artikel ønsker jeg at henlede opmærksomheden på en aktuel problematik, som for
praktiserende muslimer i nordligt beliggende lande er af afgørende betydning3, men som for
udenforstående kan forekomme uforståelig, nemlig spørgsmålet om tidspunkterne for de daglige
tidebønner (salât).
Muslimer4 har igennem tiden bestemt tidspunkterne for de daglige fem bønner ved at bruge de
naturlige fænomener, som afledes af solens bane på himlen. F.eks. er tegnet for nattebøn
tidspunktet, når tusmørket forsvinder, og det bliver fuldstændig mørkt (når solen er ca. 18 grader
under horisonten og derunder)5.
Dette er fuldstændig uproblematisk, så længe man befinder sig under sydlige himmelstrøg, men jo
længere mod nord man kommer, des senere falder nattebønnen om sommeren, og des tidligere om
vinteren, sammenlignet med hvad der er tilfældet i f.eks. subtropiske områder, som de arabiske
lande6.
Der foreligger igennem historien en række fatwaer udstedt af forskellige anerkendte retslærde7,
der alle er enige om, at det tillades muslimer, der bor i fjerntliggende lande i Norden, at de må
fastlægge bønnetider på en anden måde end den traditionelle8.
I denne artikel foretages en diskussion af disse fatwaer. Denne diskussion er vigtig af flere grunde,
men to er særlig værd at nævne.